Det meningsfulde arbejde

Vi får penge for at være her, men jeg tror ikke, at det pengene, som gør, at vi bliver.

- Informant, REELER

 

Med dagens første tema stiller vi skarpt på, hvad det meningsfulde arbejde er ved at stille spørgsmålet:

Kan robotter overtage dele af dit arbejde, uden at det går ud over meningsfuldheden?

Temaet vil blive behandlet ud fra REELERS forskningsresultater, og her kan du blive klogere på, hvordan nutidens og fremtidens robotteknologi påvirker menneskers liv, når den implementeres – bl.a. i byggesektoren, sundheds- og plejesektoren og i industrien.

­­

Ny viden

Vi vil fremlægge forskningsresultater, der peger på, hvordan automatisering påvirker faglig stolthed, hvordan robotdesign ekskluderer og inkluderer brugergrupper, og hvordan robotter påvirker sociale og faglige fællesskaber på arbejdspladsen. Derudover vil politikere og industrifolk med udgangspunkt i disse resultater præsentere deres vision for, hvordan vi sikrer det meningsfyldte arbejde i en nær fremtid, hvor robotter er en integreret del af arbejdsdagen.  

­­

Forskningsresultater

REELER’s forskning peger på, at det meningsfulde arbejde består af mange forskellige elementer. Centralt står fire kernebegreber:

  • Formål. Følelsen af, at arbejdet har en konkret afslutning – at få pakket alle kasser, rengjort alle rum eller færdiggjort et større projekt.
  • Menneskelig forbindelse. At man udfører sit arbejde med og blandt mennesker, og at man har en relation til disse mennesker; gæster, kolleger, kunder eller nogen fjerde.
  • Et godt hold. At man arbejder sammen med mennesker, som er interesserede og åbne.
  • Respekt. At ens faglighed bliver respekteret og anerkendt – uanset hvad man laver; især af omverdenen.